top of page

Onboarding starter længe før første arbejdsdag. Og slutter længe efter introforløbet.

  • Frederik Muller
  • 12. jun.
  • 3 min læsning
ree

Hvordan tiltrækker man de skarpeste unge talenter? Og endnu vigtigere: Hvordan fastholder man dem? For mange virksomheder begynder svaret med et jobopslag og slutter med en god første arbejdsuge. Men den logik holder ikke længere. De mest ambitiøse unge vælger ikke bare en arbejdsplads. De vælger et fællesskab, et udviklingsrum og et værdifællesskab, som rækker langt ud over en jobtitel.

 

Onboarding bør ikke reduceres til en praktisk HR-procedure. Det bør opfattes som en kulturstrategisk rejse, der starter længe før første arbejdsdag, og som potentielt aldrig slutter. En rejse, hvor virksomheden investerer i relationer, mening og tillid hele vejen fra pre-onboarding til employer advocacy.

 

Earn your trust

I en tid, hvor de unge er flasket op med purpose-drevne fortællinger, sociale medier og et hav af valg, bliver deres første kontakt med virksomheden afgørende. Ikke som ansøgere, men som studerende. Det er i de tidlige studieår, at præferencer opstår. Hvem virker ægte? Hvem tilbyder noget mere end blot arbejde? Hvem tør tale deres sprog?

 

Det er her, pre-onboarding får sin betydning. Når en virksomhed tør stille sig frem og vise kultur, værdier og mennesker – og ikke bare introducerer kampagner og KPI’er - opstår muligheden for at danne relationer, før konkurrencen om arbejdskraften for alvor begynder. Det er ikke rekruttering, det er tillidsopbygning.

 

Onboarding er ikke kun koordinering. Det er "Culture"

Traditionel onboarding handler ofte om at få adgang til systemer, forstå processer, møde teamet og komme hurtigt ”up-to-speed” for at være produktiv. Men hvis det er målet, misser man pointen. For nye medarbejdere handler det om at finde ud af: "Hører jeg til her? Bliver jeg taget alvorligt? Har jeg mulighed for at vokse?"

 

En helhedsorienteret onboardingproces skal skabe psykologisk tryghed, inviterer til ejerskab og bygger bro mellem virksomhedens vision og individets udviklingsrejse. Den handler i høj grad om integration. Men i lige så høj grad om identifikation.

 

Når onboarding gøres rigtigt går det fra at være en ”startpakke” til, at blive en værdiskabende platform for performance, trivsel og loyalitet.


Fastholdelse er ikke et mål. Det er et afledt produkt af god kultur og trivsel

Mange virksomheder måler onboardingens succes på, hvor mange der stadig er ansat efter seks eller 12 måneder. Det er forståeligt, men også ret snævert. For fastholdelse opstår ikke som resultat af én god oplevelse, men af meningsfulde relationer og vedvarende udvikling.

 

Derfor bør fastholdelse tænkes som en del af den samlede ”people and culture journey”. Gennem mentorskab, indflydelse, synlig udvikling og fællesskaber kan medarbejderen ikke bare blive i virksomheden, men bidrage aktivt til virksomhedens fortsatte udvikling. Det kræver investeringer. Men det betaler sig. Både i form af lavere churn, højere engagement og stærkere employer brand.

 

Når medarbejderen bliver ambassadør

Det ultimative mål med en stærk onboardingrejse er ikke kun at få medarbejderen godt i gang. Det er at gøre dem til stolte fortalere. Når medarbejdere deler historier, anbefaler deres arbejdsplads og selv engagerer sig i udviklingen af kulturen, så bliver organisationen levende. Det er employer advocacy i praksis, og det opstår ikke tilfældigt. Det skal designes, næres og leves.

 

Giv slip og se fremad

At tænke onboarding som en integreret del af virksomhedens kulturstrategi kræver, at man tør give slip på gamle forestillinger om “HR-opgaver” og “driftsrutiner”. Det kræver en langsigtet tilgang, hvor relationer vejer tungere end rekrutteringsfrekvens og hvor mening og menneskelighed får plads på ledelsesniveau.

 

Og for de virksomheder, der tager springet, venter der en reel konkurrencefordel. Ikke kun i kampen om talenterne, men i evnen til at skabe kulturbærere, der bliver. Og som løfter virksomheden videre.

 

Vil du implementere onboarding som strategisk kulturskabende rejse?

Hos Escabe hjælper vi virksomheder med at designe stærke people & culture journeys – fra første kontakt til varig tilknytning.


Er du interesseret, så lad os tage en snak.

 
 
 

Comments


bottom of page